Vil du købe have?
Går du med tankerne om det søde kolonihaveliv?
Det er altid en god idé at sætte sig ind i, hvad det vil sige at eje en kolonihave, så du ikke kører død i det arbejde, der eventuelt følger med.
Er du interesseret i at købe en kolonihave, skal du kontakte sælger og hvis I kan blive enige, skal der skrives en kontrakt, som sker gennem kontakt til formanden. Når du køber en kolonihave, er der et optagelsesgebyr på 1000 dkr.
- Der er bopælspligt i Aalborg kommune, dvs. man skal have en fast og lovlig folkeregisteranmeldt bolig i Aalborg kommune udenfor haveforeningen.
- Ved køb må prisen ikke være højere end haven er vurderet.
- Før du køber bør du overveje, om det er det rigtige for dig, og om det er det rigtige sted.
- Det er vigtigt at læse vedtægter og ordensregler for Haveforeningen Budumvang og Aalborg kommunes almindelige bestemmelser for kolonihaver. Disse skal nemlig følges og det påhviler dig som ejer at overholde og være ansvarlig for.
- Vi er en forening med fællesarealer/ fælleshus og dermed også pligtige fælles arbejdsdage til at vedligeholde disse. Dette er også en god måde at lære andre at kende og vi plejer at have det rigtig hyggeligt!
- Årlig leje: 2.750 kr. som opkræves i foråret.
- Optagelsesgebyr; 1.000 kr.