Rasmus, have nummer 82

(maj 2017) tilbage
Rasmus har haft sin have siden 2012. Han har en lille lejlighed i midtbyen og cykler ud til Budumvang, når vejret tillader det.

Jeg har altid gerne ville have en kolonihave. Jeg elsker at rode i jorden og grave huller. Jeg ved ikke, hvor mange huller, jeg har gravet i mine forældres have gennem tiden. Og så er det jo rigtig sjovt, når der begynder at komme noget op”.

Rasmus arbejder som musiker til dagligt. Der er meget pres på arbejdet i perioder, men i de mere stille perioder bruger han så meget tid i haven som muligt.

Haven giver mig en total modsætning til dét at spille musik. Dér skal man være fokuseret og koncentreret for at præstere så godt som muligt. I haven kan man tage det mere afslappet og netop grave nogle huller og blive inspireret til nye projekter i sit eget tempo. Det er ren terapi”.

 

Rasmus´projekt i denne sæson er at få gjort sine nye højbede færdige.

 

Jeg vil gerne med tiden være så selvforsynende som muligt. Med højbedene kan jeg få en mere effektiv køkkenhave med større udbytte, det hele økologisk. Jeg mangler et kødtræ for at fuldende det, men jeg har ikke fundet et endnu”.

 


På sigt vil Rasmus have lavet opbevaring til sine afgrøder, fx kartofler og æbler. Han vil også gerne skabe en naturhave, der kan tiltrække forskellige dyr og dermed gøre noget godt for biodiversiteten.

Hvis det kunne lade sig gøre, vil jeg helst have en have, hvor det blomstrer vildt, og der kun er trukket en stribe med en plæneklipper som gangsti. Jeg vil også gerne have noget vand af et art, så der er chance for at tiltrække mange forskellige dyr som muligt”.

Sidste år lavede Rasmus et insekt-hotel, så planerne er på vej til at blive fuldført. Vi holder spændt øje med udviklingen, gør vi!