Leif, have nummer 167

(juni 2017) tilbage
Leif har været i Budumvang Haveforening i rigtig mange år. Han har været med i bestyrelsen siden 1994, med en lille pause for et par år siden. Han har også været formand i 6 år.

Jeg vil nemlig gerne være med, hvor der sker noget, og hvor beslutningerne bliver taget. Så må man også gøre arbejdet”

I 2005 gik han på pension, og han er nede i haven hver dag,
både sommer og vinter. Selvfølgelig mere om sommeren, men om
vinteren bliver fuglene fodret hver dag

Fuglene sidder og venter på, at jeg kommer med deres mad, det er virkelig hyggeligt at se på og følge med i”.

 

For fire år siden lavede han en ny stensætning i sin have. Den består kun af grus og sten, og alligevel blomstrer den på livet løs.

 

 

 

 

 

Leif har arbejdet på landet som ung, indtil han blev indkaldt. Han har en stor avl af frugt og grønt i haven og er en af dem, der tidligt får afgrøder.

Jeg og en nabo kigger lige ind til hinanden løbende for at se,
hvem der først får kartofler op. I år var det mig”.

Han har også fået et søjletræ, et æbletræ.
Når der kommer æbler, bliver de noget nemmere
at plukke i stedet for at skulle klatre op efter dem.

 

Og han har en hyggekrog med fiskedam.

Den blev desværre utæt for nylig, så jeg måtte i gang med det store arbejde med at fjerne alle sten og få lagt ny bund. Men nu begynder det at gro til igen, så det er dejligt”

 

Leif er en rigtig hjælpsom person, og man ser ham i gang rundt omkring. Man kan blandt andet møde ham, når han sidder og sælger til ”Døde duer” fra søndag kl. 10.